Vi er i en særlig magisk oase på Blegdamsvej, lige midt imellem Søerne og det eftertragtede Sankt Hans Torv. På to rummelige etager - en stue-etage og en førstesal - ligger byens dejligste byhus. Lige til at rykke ind i og udfolde et familieliv, hvor der tilmed hører have og terrasse. Det fås ikke lækrere og mere bekvemt! Stilen er snorlige og god smag. En rasende skøn opholdsafdeling i stue-etagen, og på førstesalen 3 store værelser og et sublimt badeværelse. Med andre ord: Det bedste man kan ønske sig, hvis man som familie gerne vil bo midt i byen, men også gerne vil have hus og lille have til familiens store og små. Vi behøver vist ikke nævne, at denne blærede bolig hører til absolut sjældenhederne i København?
Foreningen her har ligeledes to fælles tagterrasser (med elevator!) og endda også lokaler til festlige arrangementer og weekend ophold for gode, glade gæster. Her mangler intet, her er alt, hvad hjertet måtte begære. Og lidt til.
Parkering er nemt - der er nemlig mulighed for at leje eller købe en plads i parkeringskælderen under ejendommen.
Charmerende butikker, hyggelige gader, lyden af summen fra glade københavnere og alligevel et hjem, der er helt privat og gemt væk fra larmen. Det er ikke svært at forestille sig, at lige præcis denne bolig vil sørge for de skønneste rammer for en voksende familie eller parret der fantaserer om det ultimative Københavner-eventyr.
Her er vidunderligt, simpelthen.
Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.