Badebro, bølgen blå og altan romantik er med i prisen
Vidunderlige Islands Brygge! Her er havnebad, vanvittig god stemning og byens puls banker. Her er bare helt fantastisk. Man kan godt argumentere for, at dette skønne spot på Københavner-landkortet faktisk er selve hovedstadens hjerte, hvis man er til lidt af det hele; Vand og luft, bystemning, tæt på det hele, central beliggenhed hvis man vil hurtigt til dét, man holder allermest af. Kort sagt: Bor man på Islands Brygge, bor man lige dér, hvor byen bare rummer alle hjertets favoritter og livets højdepunkter.
Og på populære Thorshavnsgade ligger denne toplækre, top nice to-værelses lejlighed perfekt placeret på Bryggen. Og lige for enden af gaden kan I hoppe i bølgen blå. Hvor mange kan lige prale af det?
Selve den dejlige lejlighed i nummer 24 er lys, rummelig og smuk med stukdetaljer, der virkelig kræser for øjet. Her bor man herskabeligt og behageligt. Her er ligeledes ro og mag, så en god nattesøvn kan vi godt love dig fremover.
Det rummelige køkken er hjemmets bankende hjerte, og her har I også mulighed for at gøre enhver køkkenfantasi til virkelighed. Hvilket køkken drømmer du om? Du kan få det her. En anden ting du også får er den store altan, der kalder på vin-på-altanen-hygge og morgenens-første-kaffe-stemning. Nå ja, og den er i øvrigt betalt af sælger, så intet fælleslån tynger her. Badeværelset har det fineste terrazzo gulv, og terrazzo er efter sigende det hippeste, man kan opdrive, så også her er der bare fuld plade på optursfølelsen.
Når du træder ud på gaden, så er du få minutters gang fra Rådhuspladsen, få minutters gang fra Christianshavns grønne volde og tæt på både metro og city. Med sin über centrale beliggenhed på det gamle Bryggen, har du med andre ord let adgang til det bedste, København har at tilbyde. Fra dagligvarebutikker og cafeer til de nærliggende grønne åndehuller og havnebadet alt er lige uden for døren. Og det hele er dit.
Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.