Ellesletten 11, Trørød, 2950 Vedbæk

Er gule mursten og sort træ din yndlingsfarve? Også vores!

For enden af regnbuen, i vidunderlige, naturskønne Vedbæk, på en børnevenlig og ditto rolig villavej, ligger en mageløs bolig og det dejligste familiehjem, I kan drømme om. Her kan ungerne lege på gaden, til solen går ned. Her er hygge og naboskab og det gode liv. Den nordsjællandske by Trørød nær Vedbæks funklende kyststrækning er noget ganske særligt. Grøn natur, hav og strand - det hele ligger der, for enden af regnbuen. Og bag de gule mursten. Kom med indenfor!

Ellesletten 11 er en 144m2 pragtfuld, nyistandsat, indflytningsklar bolig, hvor lyset brager ind, og der er plads og legerum for hele familien. To lækre badeværelser, fire store soveværelser, 100% hjerterum! Altsammen bestående af smukke detaljer alle vegne, rene linjer, god smag, ja - et hjem af flotteste kaliber. Boligen er en 60’er bolig i allerbedste stil, som er løbende renoveret i tråd med husets originale arkitektur. Der er bibeholdt originale teaktræs døre og skabslåger blandt andet. På kolde vinterdage kan du lune dig ved tanken om, at her er gulvvarme på badeværelserne.

I får også en velfungerende, rummelig underetage at boltre jer på - med egen indgang, her er garage (vi er i Vedbæk!) - og en privat, skøn, skøn frodig have med alverdens frugttræer, der blomstrer og smage godt.

Vejfester, fastalavnsfester og julefester - naboskabet bliver virkelig prioriteret i kvarteret, præcis som det bør i et villakvarter.

Beliggenheden er genial, hvis I har skolebørn; her er mange gang- og cykelstier, I er tæt på Trørød Skole ad sikker skolevej, meget børnevenlig lukket vej, tæt på dag­in­sti­tu­tio­ner, masser af legekammerater og gode naboer. Ja, nemt er det at forelske sig i Ellesletten. Umuligt at lade være faktisk. Vedbæk Havn, Vedbæk station og stranden - tjek! Søllerød Golfklub, mo­un­tain­bi­ke­ru­ter, Rundforbi Stadion med fodboldklub, badmintonbaner, tennisbaner, svømmehal og meget mere - tjek! Verden er i farver, og mulighederne er uanede her på matriklen.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.