Amagerbrogade 151, 1. th., 2300 København S

Byens fineste snedkerkøkken og lækreste badeværelse finder du på Amager

Amagerbrogade 151, 1. th har vundet prisen "Fineste snedkerkøkken" og "Lækreste
badeværelse" - i hvert fald hvis du spørger os hos Byens Bolig! For hold nu op, det
er kræs det her.

Knivskarpt køkken i det fineste træ. Et badeværelse bygget op af natursten. Her er
lyst, her er rummeligt, her er bare dejligt! Denne lejlighed må være Amagers
skønneste perle.

Skøn er den også, fordi atmosfæren her bare maner til ro. Afslapning. Familietid. Hér
er en bolig, du har lyst til at være i. Bo i. Slå rødder. Vågne op. Smutte ned på
hjørnet og hente morgenmad og barista kaffe på den lokale kaffebar. Måske snuppe
cyklen og køre til stranden. Havets brusen og sand mellem tæerne er nemlig kun et
stenkast herfra. Den populære Amager Strandpark er et trækplaster for alle byens
borgere, men du er heldig. Du er én af dem, der kan prale af, at have strandparken
næsten i baghaven.

Du har også Københavns hyggeligste gårdmiljø lige udenfor dit vindue, og er man
københavner, så ved man, at sådan en gård hører til sjældenhederne. Er man en
voksende børnefamilie, så ved man også, at dé her gårdmiljøer, de hænger bestemt
ikke på træerne. Alt i alt har denne lejlighed alt, hvad hjertet måtte begære både
indenfor og udenfor.

Med adresse på hjørnet af Amagerbrogade og Tycho Brahes Allé bor I sublimt i
forhold til at kunne udnytte de mange gode tilbud her i starten af Amager. Hyggelige
Eberts Villaby ligger få skridt herfra, og med raske skridt eller en ladcykel er I hurtigt
på enten Refshaleøen, Islands Brygge, Christianshavn eller indre by. Men altså.
Nogle gange er det lige så vidunderligt bare at være hjemme.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.