Lyt! Først og fremmest med hjertet. Tag øresneglene i brug, hvis det kniber. Der skal gerne være aldeles vindstille i dit hoved, hvis det skal lykkes. Kan du høre det? Man skal muligvis have været der selv. Trasket rundt i Haveforeningen Sano og mærket, hvordan livet også kan være. Fjernt fra trafiklys og diverse impulser. Muligvis have kærtegnet hæk på hæk, nikkehilst til det ene vejrbidte menneske efter det andet, slået en mild og taknemlig latter op mod legende børneflokke rundt hjørnet. Muligvis. Men hvis nu du lukker dine øjne, og sådan virkelig hører efter
Er det så ikke Niels Hausgaards dejligt jyske røst, der rammer din trommehinde med et blødt dump? Hvaba? Fortæller han dig, at du straks bør sætte fut i pusselankerne og drage mod Kastrup for ved selvsyn at se, hvor fint og gævt et kolonihavehus Byens Bolig netop nu udbyder? Perfekt placeret på en grund, så lyset altid finder vej til dig, og ikke mange magelige, spankulerende skridt fra Sneglen og vandet og fornemmelsen af luft. Og ro. Og svømme-ren hud. Det tror vi vist nok!
Måske er det ren indbildning, hvad ved vi, men vi er faktisk ret sikre på, at du vil forelske dig hovedkuls i netop dette kolonihavehus. Flotte materialer, fornuftig indretning, nyt og lyst og fint. Du kan flytte direkte ind og blive en del af et dejligt fællesskab, og samtidig har du dit eget lille, private lod. Med høj hæk og rum for bar numse i privaten. Det er ikke helt ringe. Inde ved naboen gror man knasende, sprøde æbler, og en enkelt, god gren har sågar sneget sig ind på dette dit måske nye havelod. Du må gerne plukke løs. Det synes Niels garanteret også.
Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.