Ernie Wilkins Vej 5, 4. tv., 2450 København SV

Ansjoser, kajakbesættelse og gåsehud

Hva'ba'? Du vil gerne bede om en espresso? Altså jo, det er godt nok ikke liiige vores spidskompete… Hvad? Bigoli in salsa? Hvad er det? En pastaret med ansjoser og løg? Æh, okay, det lyder også … lækkert, men vi sælger faktisk ikke pastaretter, men hu… Undskyld? Kadonger? Gondoler? Nej! Nej-nej-nej …

Aah! Nu er vi med!

Ja-ja, her på Ernie Wilkins Vej ender du faktisk let i en sprød, solglitrende italiensk vildfarelse med alt det vand og alle de kanaler blot et museskridt fra hoveddøren. Men nej, du er ikke i Venedig. Du er et meget bedre sted, nemlig København, og mere præcist befinder du dig på skønne Sluseholmen - ikke mange minutter fra Rådhuspladsen og alligevel ret tæt på naturen. Hele pakken kan blive din, nu
hvor Byens Bolig udbyder denne smukke base en spytklat fra Amager Fælled. På Sluseholmen får du et trygt, varmt nabofællesskab, mangfoldighed og bæredygtige beslutninger, hyggelige gårdhavemiljøer og arkitektoniske valg, der giver gåsehud (altså, den dejlige gåsehud, forstås). Havnebus, cyklistvenner og meget snart metroen i dit nye, herlige hood.

Så du kan lave din venezianske pastaret selv, kan du, for der følger både et stort køkken og en mageløs udsigt med. Anret hele herligheden på en dertil indrettet dyb tallerken, og indtag smovseriet ude på altanen, hvor du har fin udsigt ud over vandet og de mange muligheder, området byder på. Maritime lyster? Kajakbesættelse? Et aktivt familieliv? Det kan blive dit, kan det. Selv tak!

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.