Hvis du - eller du plus flere familiemedlemmer - for eksempel børn i trip, trap,
alle aldre, leder med lys og lygte efter den der dejlige, store Østerbro-bolig, der kan det hele,
og hvor der er plads til både det hele og det halve, ja, så skal I flytte til Rønnegade 16.
Fordelene er ligesom kvadratmeterne: Mange! Her er lys, her er udsigt, her er elevator,
her er plads til en hel familie og lidt til, for eksempel hele børnehaven til fødselsdag eller
når mormor kommer på uventet visit, eller hvis drengene skal holde fodboldaften... Frygt ej.
Her har I nemlig en enestående mulighed for at kombinere køkken med stue/alrum og vupti,
så står der 3 rummelige soveværelser klar til drømmeland.
Eller indret 2 soveværelser og 1 kontor. Eller.... Ja, ja tænk selv videre.
Pointen her er: Endelig en østerbro-lejlighed, hvor I selv kan bestemme, hvor og hvordan skabet
skal stå.
Når skabet er placeret, så tag en velfortjent pause på altanen i den skarpe eftermiddagssol,
der forvandler sig til orange aftensol. Udsigten heroppe er fortryllende,
det kan vi godt love. Beliggenheden? Også helt særlig.
Lejligheden er nemlig praktisk placeret tæt på metrostation og den
eftertragtede grønne oase også kaldet Fælledparken.
Hvis du allerede er Østerbro-borger, ved du, at dén placering er noget særligt,
er du ny i bydelen, kan vi fortælle dig, at du er landet. Et trygt, hyggeligt,
familievenligt sted på landkortet, hvor der heldigvis også er leben, lyden af byliv,
lyden af København. Kan du høre det? Lyden af at finde hjem.
Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.