Berggreensgade 56, 2100 København Ø

Indflytningsklart byggeforeningshus i Strandvejskvarteret

En velbeliggende bolig med masser af værelser og plads at boltre sig på og med kun få minutters cykletur til stranden. I kvarteret bor både mange børnefamilier, som sætter pris på de fredelige omgivelser, hvor børnene kan lege udenfor på gaderne, og dem der har valgt at blive boende, efter børnene er flyttet hjemmefra, fordi her simpelthen er så umådeligt dejligt at være med den korte afstand til det hele. I har alt fra strand og spisesteder til parker og byliv inden for kort aktionsradius. Ejendommen har ligget her siden 1902, hvor hele kvarteret blev opført som arbejderboliger med tre familier i hver. Nu er forholdene mere luksusprægede med hensyn til pladsforhold og komfort, men hyggen og charmen er fuldt ud intakt.

Den udbudte bolig breder sig over adskillige etager fra kælder til tredje sal. Øverste og nederste etage er disponible rum, der ligger ud over boligarealet, men de er stadig meget anvendelige. I kælderen ligger således et af badeværelserne og et vaskerum foruden disponibelt rum og selvstændig indgang. Stueplan er opholdsareal med to sammenhængende stuer og åbent køkken plus entré og gæstetoilet. De to næste etager er værelsesafdelinger med i alt fem værelser, hvor de fleste er ret store, så her plads til en familie med mange medlemmer eller til jer, der skal bruge ekstra meget plads til gæsteværelser og komfortable hjemmekontorer. Badeværelset på første sal er elegant og lækkert udstyret med to brusere. Allerøverst et hyggeligt rum med skrå vægge og ovenlysvinduer, der er oplagt som legeområde til de mindste eller som opbevaringssted. Boligen fremstår i god stand, temmelig højloftet på de fleste etager og er dermed dejligt lyst, så det er en drøm at møblere efter personlig smag og opfindsomhed.

Der hører renoverede udeområder til ejendommen, så I kan nyde udelivet både foran og bagved. Fra den sydvendte og meget solrige forhave kan I sidde og hygge, mens I holder et vågent øje med de mindste, der formentlig vil bruge en del tid på at lege ude foran med kvarterets øvrige børn. Udeområdet bagtil med overdækket terrasse og varmekanon er blevet renoveret for nyligt og forsynet med direkte køkkenudgang, så I både kan komme ud derfra og fra den oprindelige udgang via kælderen. Den velbeliggende bolig ligger i gå- og cykleafstand til alt fra daginstitutioner og skoler til indkøb, sportsfaciliteter og fitness, ligesom det er nemt og hurtigt at gå til Svanemøllen Station, når I skal med tog til København centrum eller andre bydele. I kan cykle til centrum på et kvarter og endnu hurtigere den modsatte vej til Hellerup.

• Historisk og romantisk
• Børnevenlig beliggenhed
• Gåafstand til morgendukkert i Øresund

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.