Rodesvej 2, 3360 Liseleje

Dejligt fritidshus på solrig grund med beliggenhed tæt ved stranden

Vi har nu fornøjelsen af at kunne udbyde dette særdeles velholdte fritidshus med en fantastisk placering i et af Danmarks ældste og mest veletablerede sommerhusområder kun 50 minutters kørsel fra København.

Når man træder ind i det hyggelige fritidshus, forstår man straks, hvorfor den tidligere ejer har valgt at blive her siden 1988. Det er gennemgående i virkelig god stand, og det er tydeligt, at der gennem tiden er taget kærlig hånd om det. Et af husets centrale samlingspunkter er den rummelige og dejligt lyse stue, hvor der er god plads til hygge og samvær. Her er ydermere installeret gulvvarme, så I ikke vil fryse hverken i de koldere måneder eller på de mere grå sommerdage. Derudover byder huset på tre gode, store soveværelser og et disponibelt rum, så der er rig mulighed for at indrette sig med mange sovepladser og hyggekroge. I huset finder I også et hyggeligt, veldisponeret køkken og et badeværelse med separat brus. Huset egner sig helt perfekt til børnefamilien, der ønsker et roligt og smukt sted at trække sig tilbage fra den travle hverdag.

Den smukke gule fritidsbolig er placeret på en grøn og frodig hjørnegrund, der modtager masser af sollys gennem dagen. Her finder I en fantastisk terrasse, hvor en stille kop kaffe kan nydes i morgensolen, inden resten af familien står op, eller et skønt måltid kan indtages i selskab med familie og venner i aftenens sidste stråler. Ejendommen ligger på en lukket vej, så vil I opleve et skønt afskærmet og privat miljø, hvor I kan have tid og plads til bare at være jer selv. Grunden råder dertil over to skure, så I har god plads til opbevaring.

Huset ligger skønt placeret i det dejlige badeferie-område Liseleje, som er beriget med ekstra mange solskinstimer i forhold til de fleste andre områder i Danmark. Fra adressen er der blot fem minutters gang til stranden, der ligger ud til det imponerende Kattegat. Her møder den skønne sandstrand blåt hav så langt øjet rækker, og man bliver med ét transporteret tilbage til den nostalgiske ide om ideelle danske somre med høj sol, sand mellem tæerne og en smeltende is i hånden. Nærområdet har meget at byde på med bl.a. den hyggelige Liseleje by, Hundested Havn, Lynæs Surfcenter og en af Danmarks bedste mountainbike spor, så her kan I både finde rolige restauranter og caféer samt skrue aktivitetsniveauet i top. I vil ydermere være i kort cykelafstand fra bageren såvel som de naturskønne og spændende naturområder ved Tisvildehegn og det gamle skydeterræn.

Vi håber meget, at I er interesserede i dette fantastiske sommerhus, der vil give den perfekte base til at skabe livsvarige ferieminder med hele familien.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.