Sønder Boulevard 36, 2. th., 1720 København V

Snedkerkøkken, god smag, farve-lækkerier og en altan, der siger fred og idyl!

Kan man kalde det kærlighed ved første blik, når man træder ind i det smukkeste Vesterbro hjem? Det kan man sagtens. Man mærker nemlig med det samme kærligheden til god stil, lækre materialer og en kælen for detaljerne. 

 

Her på 2. sal ligger Sønder Boulevards hippeste lejlighed til salg. Med et snedkerkøkken så mmmmm og über smukt, at man får lyst til at invitere hele verden på et køligt glas. Bare for at prale. Og for at dele lidt ud af kærligheden. Det er summer love, det her! 

 

Når så gæsterne kommer, og de har stået og beundret dit nye, fine snedkerkøkken, så invitér dem ud på din nye dejlige altan - dén med udgang fra én af værelserne. Og nyd endnu et glas herude. Eller mærk solens stråler ramme jeres ansigt. Med til oplevelsen hører også et outstanding voldsomt lækkert flisebadeværelse med både badekar, separat brus og vindue. OG et åh så vidunderligt stort soveværelse. Endda en vaskesøjle i gangen. Er vi på et luksushotel? Nej, nej, vi befinder os i dit nye hjem, men vi kan da godt forstå, at du føler, det er lidt af en drøm, du er udsat for. 

Farvevalget her er også ganske magisk. Simpelthen. Underspillet, flirtende, ikke for meget, ikke for lidt. Smukt som bare pokker. 

 

Udenfor er der også masser af godt og mange fristelser at glæde sig til: En spirende grøn gård som du er så heldig at dele med Skydebanens forening. En boulevard. Et langt og tillokkende samlingssted der sætter scenen for både kulturliv, driverliv, hyggestunder og fredags tosomhed. Særligt om sommeren er Sønder Boulevard virkelig uovertruffen, men de tre øvrige årstider er også skønne, for året rundt er stemningen her noget ganske særligt. Stemningen af storby, men følelsen er lokal. 

 

Boulevarden ligger i lige forlængelse af Halmtorvet med Kødbyens barer, spisesteder, gallerier og moderne kontorfællesskaber. Men ja. Ude godt, hjemme bedst, for man vil vel mest være dér, hvor hjertet bor? 

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.