Rådmand Steins Alle 35, 5. th., 2000 Frederiksberg

Nogle ting i livet er sjovest at dele. Feks denne fantastiske lejlighed. Altan og elevator!

Den perfekte dele lejlighed for gode venner eller flittige studerende? Tjek! Den perfekte lejlighed til den unge familie der drømmer om at bo midt på trygge og smukke Frederiksberg? Tjek!

Mød lejligheden der kan begge dele - nemlig Rådmand Steins Allé 35 på femte sal.

Frederiksberg ER virkelig drømmen. Både når man er ung, og når man er voksen. Eller når man er en lille familie med vokseværk. Og heroppe på femte sal er her befriende åbent, frit og luftigt. Plads til at brede sig. Man har sådan lidt følelsen af at eje det hele, være på toppen af tingene, du ved. Og det er vel ikke så tosset?

Den dejlige, indbydende lejlighed er både rummelig, praktisk, super veldisponeret og vanvittig lys. Slå rødder her. Også på den store altan, hvorfra udsigten er spektakulær! En stor altan midt på Frederiksberg er i øvrigt omtrent lige så sjældent som at finde guld på gaden. Men hvad skal man dog også med guld, når man bor lige her?

Den skønne lejlighed er placeret pladask midt i alt, hvad man overhovedet kan begære. CBS, KB-hallen og det eksklusive Frederiksberg. Damhussøen, Zoologisk Have, Søndermarken og velholdte Frederiksberg Have. FCK´s baner, kulturliv og vi kunne blive ved. Alt sammen ligger lige i baghaven. Nå ja, tog og metro kører direkte til centrum, til lufthavnen, ud i det blå til alt dét, der venter derude. Men vi gætter faktisk på, at I mest har lyst til at være lige her. Midt i Frederiksbergs grønne oase, hvor alt vitterligt er muligt.


?

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.