Her får du lyst til at hygge dig, slå stængerne op, lade tankerne flyve. Stemningen absorberes perfekt iført, morgenkåbe, bløde futter og søndagshumør - hele ugen.
Har du tænkt over, hvor meget ens bolig betyder for velværet? At komme hjem til denne særdeles velplejede, gennemført klassiske etplansvilla føles som at sætte sit mentale opladerstik i. Haven er helt privatlivs-velegnet. Påklædning - ja, hvis du synes!
NB! Hold lige øje med, at du ikke bliver alt for pralvorn over for gæsterne, når du opremser alle de features, som villaen fra 1968 heldigvis stadig emmer af; Udpræget respekt for arkitektens tanker omkring kvalitet og gedigne, smukke materialer, rolige farver og rene linjer. Holdbart kram hele vejen igennem - opført i den banebrydende tid for udviklingen af den optimale familiebolig med By og Byg-stilens evigvigtige ikoner i vores boligkultur rundt om i landet.
1968 hmm. Hvad med en indflytterfest i tresserstil; Spencere, frynser, touperet hår, tiedye, satinskjorter, mikrofonhår, trompetbukser, plateausko, pandebånd, servere ananasskinke eller aspic med fisk, rejer eller pindemadder. Sætte Ive got you babe eller Under the boardwalk på grammofonen! Nå, tilbage til huset:
Planløsningen er virkelig gennemtænkt; Stor lysbadet opholdsafdeling, fint, lyst køkken, virkeligt rummeligt soveafsnit med mulighed for at dele det ene værelse op i to. Alt fremstår velholdt og veldisponeret.
Man føler sig budt varmt indenfor allerede ved de farvede glaspartier ved hoveddøren. Strukturelt og materialemæssigt fremstår huset autentisk, på én gang både varmt og funktionelt. Huset er designet til at leve i! Hvilke lamper, møbler og tekstiler bringer du ind? Huset er et lille kunstværk i sig selv. Er du til keramik eller glaskunst? Fotos eller litografier? Retro plakater eller rejseminder? Skal du have en rullevogn med whiskey-, rom- eller ginudvalget?
Kæmpestor tak til de forrige ejere, der med stor epokerespekt og stilkompetence har valgt at bevare den originale rene og funktionelle æstetik i kvalitetsgulve og -lofter, vinduer/døre, dørgreb, dejlige indbyggede skabe. 80erne / 90erne sejlede heldigvis lige forbi uden uheldige renoveringer. Huset står derfor stadig helt designrent.
Charlottenlund behøver egentlig ingen salgstaler Charlottenlund sælger sig selv. Charlottenlund er velplejet og eksklusivt, men de skønneste aspekter er gratis; Vandkanten, roen, stemningen her er højt til himlen og plads til en hyggesnak med folk, når man er ude med hunden.
Glæd dig til løbe / spadsereture i dit rolige kvarter eller unikt naturskønt ved Øresund, Charlottenlund, Bellevue og Charlottenlund skov. Dyrk fortids- og nutidskultur på Ordrupgaard, Charlottenlund Travbane, Charlottenlund Fort, Charlottenlund Slot osv.
Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.