Henningsens Alle 4B, 1., 2900 Hellerup

Idyl for alle pengene. You lucky bastard!

?Hvem end der bliver den heldige ejer af denne smukke, stilfulde og utrolig rummelige villalejlighed er sommerens pamfilius - eller sagt på moderne dansk; den som lykken tilsmiler. Jo, jo lykken er en toptunet, smagfuld villa, på en rasende lækker adresse nord for København. Man føler sig ihverfald lige lidt lykkeligere, når man svinger forbi Henningsens Allé. Her mangler virkelig ikke noget. Her er bare…. vidunderligt. 

På den eksklusive allé stråler denne smukke, funktionelle og velholdte villalejlighed om kamp med solen. Masser af sol er der også i den mageløse have, der har plads til både hyggekroge og hele familiens liggestole. Et bord til sommerens grillmiddage kan her også stå. En havefest? Ja, hvorfor ikke. Her er nemlig en bolig, der indbyder til festivitas, hjerterum og hygge. Og plads til flere generationer ikke mindst. På øverste etage er villaen indrettet således, at enten bedsteforældre eller store teenagebørn kan have deres egen penthouselejlighed på matriklen. 

Kender du allerede Hellerup indgående, så ved du, at Henningsens Allé ligger helt ualmindelig godt placeret i det eftertragtede 2900 postnummer; tæt på toget, tæt på alle indkøbsmulighederne - og i en kort cykelafstand blandt andet til bølgen blå, strandkant og luft, de lokale tennisbaner og hovedgadens mange bagere, caféer og lækre butikker, der blomstrer og trives lige rundt om hjørnet. Der er et særligt liv her på villavejene, der omkranser Strandvejen, og ingen tvivl om at det bestemt er det gode liv. 

Kom og se det hvide hus og mærk idyllen. Du bliver forelsket, det er ganske vist!

Et lille PS er det er muligt at bruge villalejligheden som et genrationshus da der er 2 lejligheder.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.