Steen Blichers Vej 7, 2000 Frederiksberg

Tænk at bo midt i Frederiksberg Have. Tænk at vågne til lyden af et løvebrøl

Klods op af Frederiksberg Have finder du vidunderlige, prominente Steen Blichers Vej, og i nummer 7 kan du blive den nye, lykkelige ejer af vejens skønneste familievilla.  

Uhyre sjældent sker det, at en villa i denne særlige, topcharmerende del af Frederiksberg sættes til salg - for det er hamrende eftertragtet at få lov til at bo her. Det er de få forundt. Vi er på det ypperste af Frederiksberg. Midt imellem Smallegade og den blomstrende, grønne have, som Frederik den 4. anlagde i forbindelse med det prangende gule barokslot på toppen af Valby Bakke i 1700-tallet. Med andre ord; bo rummeligt, grønt og royalt. 

Steen Blichers Vej 7 er en nyere villa, der har en fantastisk planløsning, en eminent kælder og den dejligeste have, man kan ønske sig. Nå ja, foruden altså hele Frederiksberg Have, der ligger for dine fødder. 

Den lille vej kan prale af byens bedste naboskab. Fred og ro er her heldigvis også, men shcyyy!! Hvis du er helt, helt stille kan du høre livet i Zoologisk Have. Løverne der brøler ved aftentid, elefanterne der gør sig bemærket med deres højlydte snabler. 

For enden af din nye vej har du områdets vel nok mest populære restaurant, Sokkelund, og kun en gåtur herfra finder du den kulturelle del af Frederiksberg; Frederiksberg Allé, hvor teatrene summer af liv ved aftentid. Velkommen til en helt særlig perle på Danmarkskortet.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.