Strandgade 44A, 3., 1401 København K

En kærlighed der varer evigt, det lover vi!

Rygtet siger herude på Christianshavn, at lige præcis denne pragtfulde 2-plans herlighed af en luksuslejlighed er umulig ikke at forelske sig i. Vi tror på rygtet. Vi er allerede faldet pladask. Hjertesuk. 

Men altså nu er det jo ikke os, dine yndlingsmæglere, der leder efter drømmeboligen - det er dig. “Tag den”, siger vi bare. “Tag mig”, siger den bare i dét øjeblik, man træder indenfor. Det er hamrende svært at træde ud igen. Men hvorfor skulle du dog også det?

Se engang på disse fotos. Se det lys. Al den plads. De åbne, rene rum. Den gode smag. Det er temmelig svært ikke at tabe kæben. Naturligvis er Strandgade 44 en fredet ejendom, og se engang hvad disse smukke rum allerede kan og er. Jamen… bare jamen. Og det bedste af det hele? Du har fred og ro på toppen. Ingen til at forstyrre dig. Her er det dig, der bestemmer, hvordan livet skal leves. 

Livet er rigtig godt på Christianshavn. Vi elsker Christianshavn hos Byens Bolig (det ved du, hvis du kender os godt). Hjerte, hvad vil du mere end dette charmerende kvarter, hvor det føles som om, at himlen altid er blå? Herfra din verden går, og som ved et magisk knips har du adgang til alle de særegne forhold, et liv på Christianshavn byder på: Vand mellem tæerne, når du tager ned for at bade, en slurk veltempereret druesaft mod ganen, når du tager hen på vinbaren rundt hjørnet, eller den nærende fornemmelse af et kærligt nabofællesskab, som du vil opleve, i det øjeblik du bliver en del af det hyggeligste lokalsamfund, hovedstaden kan mønstre. 

Strandgade, åh Strandgade. Epicenteret for det historiske Christianshavn. Strandgade blev i de gode gamle velmagtsdage regnet for den allerfineste gade på Christianshavn grundet beliggenheden, og fin - det er den saftsuseme! Der er en grund til, at man opførte Christianskirken for enden af gaden. Der skulle være stil over det. Og stil, dét får du ad libitum. Hygge for alle pengene. En kærlighed, der varer evigt. 


Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.