STOR 4-VÆRELSES RÆKKEHUS MED SKØN BELIGGENHED I TRØRØD
På en god adresse trukket langt væk fra vej og trafikstøj finder I denne veltrimmede ejendom, der hele vejen igennem står moderne lyst med store vinduespartier - lige til at flytte ind i.
Boligen fordeler sig på stueplan på et køkken i forbindelse med en stor stue og et badeværelse, og førstesalen gemmer på tre skønne værelser. Herudover får I gode ekstrakvadratmeter i kælderen, som I kan tage i brug helt efter eget forgodtbefindende. Køkkenet giver super opbevaringsmuligheder gemt bag hvide flader, og det flotte gulv kontrasterer til de enkle, lyse flader. Her er plads til både sofaarrangement og spisebord, og med gode vinduespartier og en dobbelt terrassedør ud mod terrassen er hele herligheden skønt oplyst. Badeværelset er der heller ikke en finger at sætte på med en fantastisk rummelighed med rigelig plads til vaskefaciliteter, og med rå og nydelige klinker og unidrain får I hele herligheden moderne og gennemført indbydende. Den gode linje fortsætter slutteligt ligeledes ovenpå, hvor alle værelserne er i fordelagtige størrelser, og med loft til kip og dejlige ovenlysvinduer er hver eneste kvadratmeter oplyst til punkt og prikke.
Den gule facade med røde tegl lader udtrykket fremstå attraktivt allerede inden I er kommet indenfor, og gården giver god plads til bil i det aflukkede område. Terrassearealet giver jer også gode og super anvendelige kvadratmeter at bevæge jer rundt på, og den vestvendte placering får også de allersidste aftenstråler med - middagen kan derfor med fordel nydes herude med solen i nakken.
I befinder jer helt centralt i Trørød, hvilket betyder, at I ikke skal længere end 300 meter for at nå flere indkøbsmuligheder, og flere skoler, inklusiv Vedbæk Skole, kan nås på under 10 minutter på cyklen. På trods af den centrale beliggenhed, skal I blot godt 700 meter for at nå store, grønne arealer med grønt tag over hovedet. Vender næsen mod København, er der nem tilgang til motorvejsnettet, og det en tur, der kan klares på blot 25 minutter, før I befinder jer ved Rådhuspladsen. Alt i alt er Kohavevej 3B en gennemført nydelig ejendom - lige til at gå til. Og så er beliggenheden absolut i orden!