Bagerstræde 9, 1., 1617 København V

Er ekstravagant dit mellemnavn, og er du skabt til at være der, hvor det sner? Så er det nu, du skal have portemonnæen frem!

Helt fra start har det kun været folk af højeste kaliber, man har lukket ind i den her lejlighed... yes, det kan man godt spejle sig i, ikk'? Den kræsne tilgang ses bl.a. i den formidable stuk, hvor man må have inviteret stukkatørernes ukronede (eller kronede, hvad ved vi?) konge. Og man har indtryk af, at han lige har brugt anledningen til at toppe den op med at blære sig. Der er i det hele taget blevet kastet kvalitet og skejser ud over hele den her bolig, som også serverer høje paneler, fyldingsdøre, sildebensgulve og et badeværelse som i 30'ernes Paris.


Der er tale om luksus med hygge i ascendanten! Bygningens skæve vinkler (altså, bevidst... ikke fordi huset falder sammen om ørerne på dig) forærer lejligheden personlighed og giver både lækkert lysindfald og udfoldelsesmuligheder for indretningen. Og trænger du til at komme heeelt ned i gear, kan du finde zen på altanen, uanset om du når det ved at klippe roser eller slet og ret at overgive dig til en liggestol og kølige drikke.


Som om det ikke var nok, er du placeret på det hyggeligste Vesterbro og får hele indre by som din boltreplads. Søerne bliver en af dine nærmeste naboer (det fede er, at de altid er hjemme, når du har lyst til at ses), og du får et hav af restauranter at vælge imellem. Så i princippet kan du nedlægge køkkenet, give stegepanderne til genbrug og kaste dig ud i projekt samtalebad. Eller tøv lige en kende... Gårdmiljøet er i sådan en klasse, at du har restaurant-vibe lige uden for døren, så måske er det ikke tosset at kunne bikse en salat eller årets gryderet sammen derhjemme. Valget er dit. Vi glæder os til at høre om dine planer!

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.