logo
image 01
image 02
image 03
Sverrigsgade 47, 2300 København S
Fuld plade på charme, beliggenhed og plads til hele familien. Også hunden, katten eller hønsehuset!

Nej, nej, vi er ikke ovre på den anden side af sundet (selvom gadenavnet klinger voldsomt meget af det), vi er derimod på blomstrende Amager - 10 minutters frisk gåtur fra Christianshavn. Med andre ord: Man er fuldkommen omringet af alt det sjove, hippe, hyggelige lige her i dette skønne byggeforeningshus.

Jamen se lige engang hvor vanvittig fint og charmerende dette hus er, både indvendigt og udvendigt. Er det her du og din familie skal bo? Her er ærligt ikke et øje tørt, for denne lille villa kan prale af at være fuldkommen gennemrenoveret - og så har den en have så dejlig, at sommeren bliver dobbelt så lang. Forbered jer på uendelige varme og lyse dage i haven her.

Fred og ro, spørger du? Jovist. Vi er nemlig på en lukket vej. Her blev Kim Larsens legendariske "Midt om Natten" i øvrigt optaget. Her er også et figentræ lige udenfor vinduet. Hvor mange københavnere kan rent faktisk sige at de har en have og et figentræ? Ikke mange. Nej, det her hus er sjældent i mere end én forstand.

Parkering af bilen er en smal sag her og adgang til lækre spisesteder, kaffebarer på stribe og shopping muligheder ad libitum er kun 5 minutter herfra. Metroen rundt om hjørnet tager jer til indre by på et par minutter og bum! Så stor man midt på Kongens Nytorv i menneskemylderet eller i Tivoli og spiser candyfloss. Alle veje fører til Sverrigsgade.

God stil, god smag og rene linjer karakteriserer husets mange rum. Og ønsker man desuden at forkorte badeværelset en lille smule, smide vaskesøjlen ned bag trappen i entreen, ja så kan man lave en dør med separat adgang til det bagerste soveværelse på 1. sal. Mulighederne er mange, huse til salg på Sverrigsgade er få - så skynd dig at ring til Rikke i dag!

Økonomi
Pris
9.995.000 kr.
Brutto (ex. ejerudgifter)
53.029 kr.
Netto (ex. ejerudgifter)
43.704 kr.
Ejerudgifter pr. md.
5.350 kr.
Rikke Skovshoved
Daglig leder
Nyeste